Kontakt VisitNordsjælland medarbejdere e-mail

10 skarpe fra majestæten

Foto: Daniel Overbeck

H.M. Dronning Margrethe er et menneske med holdninger. Og hun er ikke bange for at sætte ord på de værdier, der binder os sammen som mennesker og samfund. Både humor og livsklogskab skinner igennem – her får du 10 skarpe fra majestæten.

1. Om meninger… »Der er ikke noget så begavet som folk, man er enig med, vel?« (Tronen, Troen og Teologien, 1991)

2. Om at tænke og tie… ”Når folk taler om, at jeg ikke må sige noget, så glemmer de, at jeg godt må tænke noget. Jeg må jo tænke, hvad jeg vil, som alle og enhver. Jeg skal bare lade være med at sige alt, hvad jeg tænker. Det kunne godt være, at mange mennesker skulle det en gang imellem!” (Det Fri Aktuelt, 1988)

3. Om at abdicere… ”Når jeg siger, at jeg bliver siddende, til jeg falder af pinden, er det, fordi jeg i princippet forestiller mig, at det er det, jeg er forpligtet på. At blive ved.” (En familie og dens Dronning, 1996)

4. Om danskhed… ”Hvis man prøver at skrælle det væk, der ikke er af dansk oprindelse, så bliver der faktisk ikke ret meget tilbage af danskheden. Måske en sten. Jellingstenen. Men den er lavet af norsk granit.” (Om man så må sige – 350 Dronning Margrethe-citater, Jens Andersen)

5. Om ægteskabet… »Et ægteskab er lidt af en urtepotte, som to planter skal bo i. Men man skal også passe den jord, de planter skal bo i.« (Berlingske, 1989)

6. Om samtale… ”De fleste mennesker har så meget mere i sig, end vi forestiller os; det berigende ved samtale er jo, at vi får øre for de mange forskellige klange, som ethvert menneske rummer. Mange spændinger i dagens samfund stammer måske netop fra de samtaler, som aldrig finder sted.” (Nytårstale, 2003)

7. Om pletter… ”Alle pletter hjemsøger mig. Det gør de stadigvæk, mens ikke én plet tør nærme sig Benedikte. Det gør de bare ikke, de holder sig væk.” (Tre Søstre, 2008)

8. Om at køre bil… "Man ville ikke dø af min mad, men jeg er ikke sikker på, at man ville overleve min kørsel."

9. Om svensk flyskam… ”Man kan jo ikke køre trillebør fra Malmø til Haparanda, hvis jeg må sige det på den måde.” (Kvällsposten, 2019)

10. Om angst… ”Vi må ikke lade os skræmme. Skrækslagne mennesker er det nemmeste bytte for alt, hvad de mest frygter, en forskræmt bilist kører bestemt ikke sikrere end den roligt årvågne. Den bange kan man binde hvad som helst på ærmet.”