VisitNordsjælland
Fredensborg Slot

Turforslag | Tre nætter i Dronningens by

Fredensborg - på bredden af Esrum Sø - her har også de kongelige holdt ferie gennem flere hundrede år.

Snus til pilgrimsruten

Dag 1: Gå en god tur i Fredensborg Slotspark før middagen. Turen er 5 km i ydersporet med små afstikkere op til slottet. Nyd en is eller en kop kaffe ved bredden af Esrum Sø og få et flot kig over på Gribskov hvor turen går til i morgen. Fredensborg er hyggelig med nye spændende butikker og caféer. Fredensborg Slots reserverede have er åben i højsommeren.

Dag 2: Tag lokaltoget til Hillerød og videre et par stop til Gribsø med toget mod Tisvildeleje (40 min) og brug dagen i Danmarks ældste skov. Oplev vilde heste i en blandet skov af løv og nåleskov. Der er masser af kulturhistorie og smukke udsigter over Esrum Sø til Fredensborg Slot. Er I friske, så gå nordpå og besøg Traktørstedet Fændrikhus og Esrum Kloster. I kan være heldige at se både havørn, fiskeørn og landets største vildtlevende bestand af dådyr. Gode offentlige transportmidler fører jer tilbage til Fredensborg. 

Dag 3: Tag lokaltoget til Hillerød og videre til Tisvildeleje (60 min) Og nyd dagen med en fantastisk gåtur i Troldeskoven langs skøn sandstrand. På Melby Overdrev er der en dejlig strækning med Sjællands største lyngklædte hede. Tag toget retur til Fredensborg, via Hillerød fra Melby eller trav turen retur til Tisvildeleje og få aftenstemningen med i det gamle leje. Husk badetøjet, der er flere dejlige strande undervejs.

Dag 4: Tag toget til Hillerød (8min). Gå Søstien rundt om Frederiksborg Slot. Den ligger tæt ved indgangen til Barokhaven på Frederiksborg Slot. Nyd en sandwich i Café Havehuset, der ligger midt i haven.

Praktisk information

  • Overnatning: Fredensborg har fornem overnatning på Fredensborg Slotskro, et meget hyggeligt vandrerhjem, naturskøn campingplads og flere Bed & Breakfasts.
     
  • Transport: Der er gode togforbindelser til Hillerød og Helsingør.
     
  • Tip!: Få picnicen med fra en af de lækre caféer i Jernbanegade. 
     
  • Tip!: Se tisvildevejen.dk for yderligere information om pilgrimsvandring. Her finder du også online  kort og forhandlerliste til de trykte kort.
     
  • Cykeludlejning: Lej en cykel og tag en picnickurv med hos Country Market i Fredensborg.
     
  • Vil du have turen på print - dowload den her