Langebro Ålsgårde

Her kan du vinterbade

Foto: Tine Uffelmann

Her får du VisitNordsjællands tips til både hotte vinterbadningssteder og hvor du kan gå hen før og efter den kolde dukkert for at få varmen.

Hvor kan man vinterbade
I princippet overalt langs Nordsjællands ca. 300 kilometer lange kyst. Men. De fleste foretrækker en lille badebro eller, når det er fra åben strand, gerne at der er sand på bunden. Og kan man gå, cykle eller køre bil lige til er det bare perfekt.

Nivå
Sydstranden ved Nivå havn og Vandskiklubbens bro ved Nivå Havn
Stranden er bred, men ikke særlig lang. Havnen har et intimt havnemiljø med røde træhuse, p-pladser. 
Før og efter vinterbadet: Restaurant Trekosten

Sletten
Peter Madsens strand og Bjerre Strand 
Peter Madsen strand er en bred og lang strand. Mulighed for parkere lige ved stranden. På Bjerre Strand kan man skifte uner de åbne skure og benytte badebroerne.
Før og efter vinterbadet: Restaurant Sletten, Sletten havn

Espergærde
Jarlens Grund, Sdr Strandvej, Skolestranden og Badebroen alle syd for Espergærde havn.
Skolestranden og badebroen er populære badesteder blandt de lokale vinterbadere. Begge pladser har badebroer og fin sandbund. P-mulighed ml 50 og 100 meter fra badeplads. 
Jarlens Grund er den ukendte vinterbadeplads som både byder på badebro, sandbund og en lille grillplads!


Før og efter vinterbadet: Ved Espergærde havn skaber bageriet, fiskeboden sammen den Jazzbar DiVino, Big Bens og Marco Polo Pizzariaer, Davina Pizza & Birra et hyggeligt italiensk miljø hvor man kan få varmen…

Snekkersten 
Skotterup strand (ved det gule palæ) og badebroen, søndre mole, Snekkersten havn
Lang åben sandstrand, gode p-muligheder. Toiletter på Snekkersten havn
Før og efter vinterbadet: Restaurant Det Nye Skotterup, Comwell Borupgaard 

 

Helsingør

Syd for Helsingør havn
Trykkerdammens badebro er etableret af de lokale og udstyret med flere trapper til det kolde vand. P-mulighed på modsatte side af vejen.
Før og efter vinterbadet: Frem med thermokanden eller tag til Helsingør by med mange dejlige cafeer og restauranter

Helsingør Lystbådehavn
Vinterbadebro på søndre mole.

Kronborg stranden og Gummistranden
Sandstrande som ligger på nord og syd siden af lystbådehavnen.

Før og efter vinterbadet: Restaurant og cafeer på lystbådehavnen, Streetfood market  ca 500 meter. Marienlyst Strandhotel

Ålsgårde
Ved Langebro, Ålsgårde. P-plads ca. 300 meter
Før og efter vinterbadet: Frem med thermokanden

Hornbæk
Vinterbaderens badebro i Hornbæk havn, sandstrande på øst og vestsiden af havnen
P-pladser på havnen
Før og efter vinterbadet: Hotel Bretagne, Ilse Jacobens Kurbad, cafeer i Hornbæk bygade.

Gilleleje
Sandstrand på østsiden af havnen. Man ankommer til stranden ved en større parkeringsplads, hvorfra der er direkte adgang til (sand)stranden
Før og efter vinterbadet: Hotel Gilleleje Strand, Gilleleje Badehotel , Restaurant Far til 4, Caféer i Gilleleje Hovedgade og på Gilleleje havn.

Rågeleje
Der er et større betonanlæg (kystsikring) på stranden med promenadedæk og trapper. Her kan man mærke naturens kræfter. Flad stenstrand.

Tisvildeleje
Langstrakt, bred sandstrand for enden af bygaden. I forbindelse med p-pladsen er der et nyåbnet hus ”Tisvilde Naturrum” hvor der er omklædnings- og toilet faciliteter. 

Før og efter vinterbadet: Sankt Helene Feriecenter, Helenekilde Badehotel, Kildegaard, Tisvildeleje Strandhotel, i bygaden vinteråbne restauranter og caféer.


Liseleje

Bystranden ligger direkte i forlængelse af Liselejes restaurations- og butiksgade. Sandstranden er forholdsvis beskyttet med diger ud fra kysten.

Før og efter vinterbadet: Ha’ en kande varm kaffe, te eller suppe med eller besøg Liselængen hvor du kan få en kop kaffe på Kaffehuset eller i en af de andre restauranter i Liseleje

Kikhavn
Lille smal småstenet strand for enden af den idylliske bygade. Der er ca. 500 meter til parkeringsplads
Før og efter vinterbadet: Hundested Kro (restaurant og overnatning), Bryghuset Halsnæs (restaurant og underholdning).

Hundested
Trekanten på nordsiden af Hundested havn. Sandstranden afgrænses af havnen, klitter og Skansen. Før og efter vinterbadet: Hundested Kro, Halsnæs Bryghus på Hundested Havn, Café Proviant eller The Old Coffeeshop

Lynæs
Sandstrand på vestsiden af Lynæs Havn. Parkeringsmuligheder og toiletter på Lynæs havn. Ved Lynæs havn er der en privat vinterbadeklub med badehus og sauna som man kan benytte for 150 kr/år.
Før og efter vinterbadet: Restaurant Skipperstuen, Lynæs Kro, Lynæs Fisk & Steakhouse

Sølager v. færgen
Lille smal fladvandet sandstrand på begge sider af færgelejet (færgen sejler ikke om vinteren). Parkeringspladser 50 meter. Før og efter vinterbadet: Ha’ en kande varm kaffe, te eller suppe med.

Frederiksværk
Stranden ved Hvide Klint, Adgang via Strandvejen.
Hvide Klint har fået sit navn efter stedets hvide klinter ned mod Roskilde Fjord. Ud for Hvide Klint er der en lang badebro med en platform for enden. Sandstrand
Adgang til Hvide Klint via Unholtvej, en sidevej til Strandvejen. Parkering på området. Bemærk at badebroen er taget ned for vinteren!! Før og efter vinterbadet: Ha’ selv en kande varm kaffe, te eller suppe med.

Esrum Sø
Stranden ved Fredensborg havn, stranden er lille og småstenet  tilgengæld meget idyllisk med skøn udsigt over søen og Gribskov på modsatte søbred. Her skal man lige være opmærksom på is situationen – Esrum sø er en ferskvandssø og kan hurtigt fryse med nordlige vinde og lave temperaturer. Parkering 50 meter
Før og efter vinterbadet: Fredensborg Store Kro