Gå til indhold
©  Foto:

Oplev området omkring Esrum Kloster på lejet cykel

Hen over 4 weekender i august kan du opleve landskabet rundt om Esrum Kloster på en lejet cykel. Hvad med en tur langs Esrum Sø eller et dyk ned i historien omkring Væltningen og Esrum Kanal?

Området omkring Esrum Kloster er meget Nordsjællandsk. Det er let kuperet og med spor af historien i landskabet – aldrig langt fra sø eller hav.

Med cyklen kan du nemt opleve nogle af de mange spændende ting, der ligger lidt længere væk fra klosteret. På Møllegaarden kan du købe en lækker sandwich til turen, som kan nydes feks på bredden af Esrum Sø. Du får et kort og 3 turforslag med til at lade dig inspirere af. 

Turforslag med hver deres historie i området

Du kan for eksempel cykle langs Esrum sø til nogle af udsigtstårnene i nærheden eller besøge områdets tre største egetræer. Er du mere til historiske oplevelser, kan du cykle nordpå til Væltningen, et essentielt sted i fortællingen, om hvordan brænde blev fragtet på tunge pramme ad Esrum brændekanal til Dronningmølle, hvorfra det kunne sejles til København.

    • De store træer – top træ:

      • Beskrivelse: Ruten går sydpå gennem Gribskov og besøger de tre tykkeste egetræer i rækkefølge, så man besøger det tykkeste egetræ lige vest for Esrum Kloster.
      • Længde: 9,8 km.


    • Udsigtsturen/Fugleturen:

      • Beskrivelse: Turen går sydpå gennem Gribskov langs med søen. Midtvejs nede langs søen drejer den ad Tumlingevej og herefter Damvej, og man kommer til udsigtstårne på Gillelejevej. Her er det oplagt at holde en pause. Turen går hjemad på mindre stier, og man kører lige på hjørnet af Esbønderup Kohave, før man følger Tingbakken til Esrum Hovedgade og Klosteret.
      • Længde: 10,5 km.

  • Storedam og Væltningen:

    • Beskrivelse: Turen går nordpå til Storedam ved Snævret Skov. Her kan man følge Keldså til den nordligste del og herefter Esrum Å sydpå langs kanten af skoven. Til sidst kører man vest ud af skoven og rammer Sodermarksvej og følger denne til Esrum Hovedgade og tilbage til Klosteret.
    • Længde: 6,9 km

Er du pjattet med kultur og ikke kan få nok af museer, så vælg ruten med 3 museer på en fællesbillet, som gælder 48 timer.

Du finder pop up cykeludlejningen ved butikken ved Møllegaarden på Esrum Kloster.

Praktiske oplysninger

  • Esrum Kloster ved butikken (indkørsel fra Frederiksværkvej)
  • D. 6-7 august
  • D. 13-14 august
  • D. 20-21 august
  • D. 27-28 august. I denne weekend foregår Nordsjællands Vandrefestival på Esrum Kloster
  • Alle dage fra kl. 10.00-17.00
  • Husk at medbringe egen cykelhjelm.
  • Pris pr cykel:50 kr. pr. dag. Betaling sker når man lejer cyklen.