site logo
Lynæs Havn

Lynæs

Lynæs ligger, som navnet siger, i ly af de høje skrænter på næsset ved indsejlingen til Isefjord, lige syd for Hundested. Det idylliske fiskerleje er et af Danmarks ældste - i dag flokkes lystsejlere fra Isefjord, Roskilde Fjord og Kattegat i den hyggelige lystbådehavn.

Lynæs Havn
Jolle på Lynæs Havn

I Lynæs er der masser af hyggelige oplevelser for hele familien. Ved havnen finder du legeplads og en oplevelsesbro for børn, og du kan benytte grill-områderne og 2 shelters med bålsted. Sommeren igennem er der forskellige aktiviteter og musikliv på molen, og får du lyst til en frokost eller lidt lækkert har havnen både spisesteder og et ishus. Så der er al mulig grund til at slå et smut forbi og nyde den gode stemning.

Vidste du for øvrigt, at den berømte Lynæsjolle stammer her fra området?

Den dejlige natur omkring Lynæs byder op til aktiviteter og her findes også både en børnevenlig badestrand og et af Sjællands bedste surf-steder. Et stort lavvandet område i fjorden er det perfekte sted, også for begyndere, til at prøve kræfter med vandsportens aktiviteter.