Hundested Spillet

Hundested Spillet er et sjovt og lærerigt byspil for børn og voksne. Du skal hjælpe polarkorskeren Knud Rasmussen med at få hans mandskab og proviant til hans ekspedition til Grønland. 

Kursen er sat mod Grønland.Tag børnene med på en lærerig rejse, hvor de kan lege polarforskere for en dag! Hjælp Knud Rasmussen med at få mandskab og proviant til hans ekspedition – en ekspedition, hvor sne, slædefart og gamle sagn kommer i spil.

Hundestedspillet er et sjovt og lærerigt byspil for børn og barnlige sjæle. Det tager afsæt i dansk kulturarv og kombinere leg, læring og bevægelse.

I spillet skal du hjælpe Knud Rasmussen med at få mandskab og proviant til hans ekspedition til Grønland. Men der er drilske tupilakker på spil, som vil gøre det svært for ekspeditionen. Spillets poster er placeret rundt på havnen og i byens gågade. Hver post byder på en opgave og en række historisk fakta om bl.a. Knud Rasmussens ekspeditioner til Grønland.

Hvordan fungere det:

Spillet er en gratis oplevelse, som sammenkobler den friske luft, byens historie og havnen i et. Spillet kan spilles på alle tider af døgnet og består helt specifikt af 6 faste installationer, som er placeret rundt omkring i by- og havnerum.

Opgaverne spænder bredt, hvor der scores point ved eksempelvis at tælle sælhunde på havnens legeplads eller med åretag på romaskinen ved havnens oplevelses pavillon Fyrbåken. 

Spillet foregår vi mobil eller tablet og varer ca. 30-45 min.

Du kan læse mere specifikt om spillet her.

#hundestedspillet: Brug gerne dette hashtag når du spiller, så budskabet spredes. 

Kombiner spillet med en tur til knud rasmussens hus.

Der er rig mulighed for at kombinere spillet med en tur til det nærliggende Spodsbjerg fyr, hvor Knud Rasmussens hus kan opleves på tætteste hold. Husets museum giver mulighed for yderligere fordybelse i forlængelse af spillet – alt sammen med Kattegat og flotte naturomgivelser bredende omkring sig. 

Hundestedspillet i hovedtræk:

  • Spillet egner sig bedst i målgruppen 10-12 år. Yngre børn kan sagtens deltage, men dette bør gøres i følgeskab med en voksen.
  • Spillet er gratis og kan spilles på alle tider af døgnet.
  • Spillet giver anledning til at spadsere rundt i flotte og stemningsfyldte omgivelser
  • leg og læring bliver kombineret med Havnekajen og gågadens mange muligheder.
  • Giver anledning til at besøge Skansen og Knud Rasmussens hus i forlængelse af spillet.