Hotel Hornbækhus

Hornbækhus ligger i naturskønne omgivelser ved den kendte badeby Hornbæk på Nordsjællands kyst.

Her kan du nyde det gode liv med både kulinarisk, kulturel og naturmæssig forkælelse.

Hornbækhus er et træhus, bygget i 1904, som er nænsomt vedligeholdt med respekt for arkitekturen. Hotellet er inden for de seneste år blevet indrettet med personlighed og stil af det danske designfirma EEN. Møbler, tapeter, malerier, planter og kunsthåndværk er blevet håndplukket til hvert enkelt af de 36 værelser og de fælles opholdsstuer. Møblerne er bløde og stemningen afslappet. Hotellet er fyldt med spændende detaljer, som får dig til at føle dig hjemme og nyde omgivelserne.

Velkommen til et ganske særligt hotel

Hornbækhus vil gerne skabe en atmosfære hvor folk kan mødes og have det rart sammen. Med rum for samvær og oplevelse såvel som fred og refleksion. 

Hotelgæster og lokale mødes ofte til begivenheder og kulinariske oplevelser på Hornbækhus. Hver aften byder hotellet på fælles middag, hvor alle sidder ved lange træborde i spisesalen. Fadene sendes rundt, mens gæsterne taler sammen og nyder maden.

Værelserne

På Hornbækhus er alle 36 værelser unikt indrettet af designfirmaet EEN, hvert med deres særpræg. Alle værelser har dobbeltseng, eget badeværelse med hårtørrer, og wi-fi. Mange af værelserne har balkon, andre har direkte udgang til haven.

Som gæst på Hornbækhus kan du slappe af i hotellets have, eller i de mange fælles opholdsrum. Morgenmaden serveres i spisestuen mellem kl. 8.00 og 10.00.

Aktiviteter og oplevelser

Hver morgen kan du komme til yoga, og i løbet af dagen deltage i sang, strikning, bankospil eller andet – der kommer hele tiden nye aktiviteter til.

Det er også muligt at låne cykler, så du kan udforske Hornbæks dejlige opland. Shopping, attraktioner og 4 af Nordsjællands bedste golfbaner er indenfor rækkevidde.

Langt væk og dog tæt på København

Hornbækhus har en ideel beliggenhed, kun 40 min. kørsel fra København. Så du kan opleve alle hovedstadens kultur- og shoppingmuligheder og vende tilbage til fredfyldte, afslappende omgivelser ved hav og strand.

Læs mere om Hornbækhus  her

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Skovvej 7
3100 Hornbæk

Telefon

+45 49 70 01 69

Fakta

  • Faciliteter

    • WiFi
    • Egen parkeringsplads
    • Mødefaciliteter
    • Internetadgang
  • Kapacitet

    • Kapacitet: Værelser (36)
  • Medlem af

    • Hotel- og Konferencegruppen Nordsjælland

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.45126
Latitude : 56.090064