Hørsholm Egns Museum

Et museum med stærke fortællinger

Dyk ned i den fascinerende historie om det nu forsvundne Hirschholm Slot, som har givet navn til byen Hørsholm, oprindeligt Hirschholm. Og tag tilbage til stenalderen og mød de mennesker, der boede på egnen ved Nivåfjorden for 7.500 år siden.

Hirschholm Slot

Hirsholm Slot var et pragtslot, der gik under navnet ”Nordens Versailles”. Det blev opført over 14 år og stod færdigt i 1744. Hirschholm Slot blev bygget som sommerresidens for Christian 6. og hans dronning Sophie Magdalene. Regenter havde før dem haft jagtslot på stedet, på grund af de store skovarealer i området, hvor det vrimlede med vildt, så der var grundlag for gode jagtselskaber. På museet kan du se modeller og planer over slottet, og du kan følge slottets udvikling fra borg til kongeslot. 

Hirschholmsommeren

Hirschholm Slot er kendt for at være det sted, hvor Johann Friedrich Struensee, livlæge og rådgiver for den sindsyge konge Christian d. 7., boede sommeren 1771 sammen med dronning Caroline Mathilde. Det vakte stor skandale, at livlægen så åbenlyst havde et forhold til selveste dronningen og fik barn sammen med hende. Barnet blev født på Hirschholm Slot, og sommeren blev senere kendt som ”Hirschholmsommeren”.

Højt at flyve, dybt at falde

Struensee fik stor magt som rådgiver for den sindsyge konge og regerede reelt landet i en periode, hvor han indførte store reformer. Men hans magtfulde fjender fik ved et kup fjernet ham fra magten, og Struensee blev senere dømt og henrettet. Caroline Mathilde blev landsforvist og døde få år efter.

Hørsholm Egns Museum har en selvstændig udstilling om oplysningsmanden Struensee. I udstillingen kan man se skrifter, tegninger og billeder fra rettergangen og hetzen mod ham. Læs mere om Struensee samlingen her

Stenalderjægerne ved Nivå

Mød på museet stenalderjægerne fra Nivåfjorden i form af grave med 7.500 år gamle skeletter, redskaber og modeller af deres bosteder. Du kan også hilse på en 5-årig stenalderdreng. Hans skelet er så velbevaret at det har gjort det muligt at rekonstruere drengens ansigt. Læs mere om Stenalderjægerne ved Nivå her

Praktiske oplysninger

Åbningstider: Se nedenfor. Omvisning og særåbning efter aftale.
Entré: Gratis adgang.
Årskort: Årskort til alle Museum Nordsjællands udstillinger koster kr. 70. Kan købes på udstillingsstederne eller hos VisitNordsjælland.
Adgangsforhold: Der er adgang for kørestolsbrugere i udstillingen, men intet handicaptoilet.
Museumsbutik: Museumsbutik sælger bøger og postkort. 

Åbningstider / Tidspunkter

01/01/2019 - 31/12/2020 Tirsdag - Søndag 13:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Sdr. Jagtvej 2
2970 Hørsholm

Telefon

+45 7217 0240

Fakta

  • Faciliteter

    • Museumsbutik/Kiosk
  • Klassifikation

    • God adgang
  • Samlingernes emne

    • Kulturhistorie
    • Arkæologi
    • Arkitektur
  • Type

    • Historisk museum
    • Egnssamling

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.50281633
Latitude : 55.87522689