Havnefest i Hundested

Skal du også til Havnefest i Hundested d. 5-8. juli? Ja da...

Årets havnefest i Hundested starter altid om torsdagen med et kæmpe bankospil i "Kulmulen". Fredag formiddag er det børnehaverne der kan komme forbi og hygge sig til underholdning i "Lumskebugten"  Fredag kl. 16.00 åbner havnefesten for alvor og Tivoliland kører med radiobiler, karruseller, spilleautomater og meget mere så underholdningen er sikret til alle aldersgrupper. Der er boder med mad og drikke og en masse aktiviteter. I "Kulmulen" serveres de berømte fiskefileter som kan nydes på kajen eller hjemme i haven med en kold øl eller god flaske vin. Senere på aftenen spilles der op til dans både med Tørfisk på den udendørs scene og Mors Drenge i "Lumskebugten". 

Lørdagen byder på pålidelighedssejlads og det helt store trækplaster slidskeræset i havnebassinet. Når aftenen trænger sig på bydes igen op til dans ved "Tro, Håb og Kærlighed" i Hønsehuset og Danmarks John (John Mogensen) spiller på den udendørs scene. 

Søndag er der lagt op til flere konkurrencer på åbent vand når travaljeroning løber af stablen ved A. Henriksen Shipping. Kom og hep på alle hold når de kæmper om pokalen. 

Se mere i programmet her 

Vel mødt til fire fornøjelige dage på Hundested Havn. 

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Kajgaden
3390 Hundested

Fakta

  • Type

    • Maritim begivenhed
    • For børn
    • Folkefest
    • Festival
  • Udvalgte events

    • National event

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.847766051
Latitude : 55.964170965