Foredrag | De Forenede jernstøberier | Produkter til hele Danmark

De Forenede Jernstøberier er nok mest kendt for sine Salamanderfyr, men firmaet stod bag en lang række andre spændende produkter. DFJ var hofleverandør, og dronning Ingrid fik blandt andet et af DFJs moderne og hygiejniske elektrogaskomfurer

Den smukke grydeserie ”Ankerline” fandt vej til alverdens designmuseer, og i fabrikkens tykke kataloger kan man se tusindvis af andre produkter.

Både de dagligdags som fx ”Diamant Grydeserien”, som der blev støbt i mere end 7 millioner eksemplarer, og som var en fast bestanddel af enhver dansk husholdning. Vi skal også høre om de andre store salgssucceser, og de produkter som kom til at koste virksomheden livet. Foredraget om DFJ, fabrikkens markedsføring, deltagelse i internationale udstillinger og relation til udenlandske konkurrenter vil blive suppleret med nogle af de mange tusinde fotografier som museet har i sit arkiv.

Praktisk information:

Dato: Onsdag den 13. oktober 2021, kl. 19.00
Sted: Gjethuset, Gjethusgade 5, Frederiksværk
Entré: Gratis
Foredragsholder: Museumsleder Frank Allan Rasmussen
Arrangementet finder sted i samarbejde mellem museet og Frederiksværkegnens Historiske Forening.