Dea Trier Mørch - Ind i verden

Louisiana åbner det nye år med den første store samlede udstilling af Dea Trier Mørchs grafiske værk.

For nogle bliver det et nostalgisk gensyn med 1970’erne, for andre (og yngre) vil det være nyt og noget af en øjenåbner. Oplev en stærkt engageret politisk kunstner, der med sit enkle og direkte grafiske udtryk formåede at skildre dagliglivet fra fødsel til død.

Vinterbørn – et folkeligt gennembrud

Dea Trier Mørch (1941 – 2001) fik sit store folkelige gennembrud med Bogen ”Vinterbørn” i 1976. Med enkel, direkte og nærværende grafik skildrer hun fødsler og fødende kvinder på en værdig og respektfuld måde. Hvor døden altid har været et udbredt motiv i billedkunsten, er livets begyndelse påfaldende fraværende – i hvert fald indtil feminismen satte fokus på dette almenmenneskelige vilkår og gav det større kunstnerisk bevågenhed.

En politisk engageret kunstner

Dea Trier Mørch blev allerede som 16-årig optaget på Kunstakademiets malerskole. Hendes grafiske værker er i høj grad samtidsskildringer, hvor vægten ligger på det sociale og kollektive. I 1969 var hun medstifter af kunstnerkollektivet Røde Mor.

Udstillingen består af grafiske værker, der er udvalgt i kunstnerens efterladte arkiv. De viser hendes engagement i tidens samfundspolitiske agenda, såvel som i globale begivenheder. Hun mestrede både det helt nære og det store perspektiv.

Fakta

Hvad: Louisiana On Paper: Dea Trier Mørck - Ind i verden.
Hvor: Louisiana Museum of Modern Art, Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Hvornår: 17. januar - 28. april 2019

Læs mere her  

Åbningstider / Tidspunkter

17/01/2019 - 28/04/2019 Tirsdag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Gammel Strandvej 13
3050 Humlebæk

Telefon

+45 49 19 07 19

Fakta

  • Type

    • Udstilling
    • Kunst

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.542291
Latitude : 55.96907