Kom og SPIS MED på Café Kadetten ved Kronborg Slot

Kom og SPIS MED på Café Kadetten ved Kronborg Slot og få en helt særlig kulinarisk oplevelse i historiske omgivelser.

Vi dækker op på langborde og forkæler jer med hjemmelavet, økologisk mad, tilberedt med sæsonens råvarer og masser af kærlighed.

Kom glad og SPIS MED. Vi spiser kl. 18 ved langbordene (ankomst fra kl. 17.30) og menuen er som følger:

Onsdag d. 6. februar kl. 18.00
Simreret med linser, rodfrugter og oksekød serveret med marineret rødbedesalat og friskbagt durum flutes

Onsdag d. 6. marts kl. 18.00
Lasagne med laks og spinat, hertil groft hjemmebag og salat

Onsdag d. 3. april kl. 18.00
Frilandskylling med forårsfrikassé og hjemmebagt rugbrød

 

Sted: Café Kadetten i Kronværksbyen ved Kronborg Slot, Kronborg 10, 3000 Helsingør
Pris: 85 kr. for voksne, 45 kr. for børn (2-10 år), børn under 2 år gratis

Konceptet er ganske enkelt:

  • Du køber spisebilletter via link – husk at skrive alle på, så der også er plads til de små under 2 år.
  • Vi tilbereder et lækkert måltid og sørger for en plads til dig
  • Maden serveres på fade kl. 18.00 (du er velkommen fra kl. 17.30 og får anvist din plads). Familier og venner der køber billetter samtidig sidder selvfølgelig sammen
  • Du hygger dig, spiser godt, får en snak med de andre ved langbordet, nyder de helt særlige omgivelser – og slipper for opvasken
  • Der er vand på bordene og der kan købes drikkevarer, kaffe, te og hjemmebagt kage
  • Vi stiller brætspil frem og holder åbent til klokken 21.00

Er der spørgsmål til arrangementet, så skriv til Lene Lissau på lene@kadetten.dk - mærk: SPIS MED

 

På Kadetten uddanner vi unge mennesker i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, og det som en del af deres uddannelse står de for aftenens arrangement sammen med kokken og deres faglærere.

Booking

1. Vælg produkt(er)

Voksen billet spisning Kadetten 85,00 DKK
Børnebillet 2-10 år spisning Kadetten 45,00 DKK
Barn u. 2 år 0,00 DKK

2. Vælg dato

Tryk på et tidspunkt herover.
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Kadetten

Som gæst vil du opleve, at vi formidler omgivelsernes historie alle de steder, vi kan slippe afsted med det. Vi er stolte af at være en del af Kronborg Slots fæstningsområde, populært kaldet Kronværksbyen. Derfor vil du som gæst opleve, at vi formidler områdets historie alle de steder, vi kan slippe afsted med det. Vi synes, det tilfører ekstra smag og kulør til for eksempel:retterne du kan bestille i caféen, selskabsmenuerne du kan vælge imellem brødet vi bager i vores eget bageri, urterne og grøntsagerne, vi høster i de små soldaterhaver.
Kronborg 10A 3000 Helsingør Mail lene@kadetten.dk Telefon 4290 1011
Åbningstider Kadettens café er åben alle ugens dage fra kl. 10 -17.00