Børnenes Danmarkshistorie på Frederiksborg Slot

Historie i børnehøjde
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot byder på masser af oplevelser i børnehøjde. Besøg børneudstillingen og aktivitetsrummet i Christian d. 4. hyggelige gamle vinkælder eller deltag i museets mange sæson- og ferieaktiviteter.

Børnenes Danmarkshistorie
Museets børneudstilling "Christian 4. - barn og konge" fortæller historien om Danmarks berømte konge med fokus på hans barndom. Hvordan var det at vokse op som konge?

Martin Bigums fire store historiemalerier fortæller om kongens fødsel på Frederiksborg, hans barndom og opdragelse til konge. Datidens overtro, skolegang og den unge konges kroning er nogle af de temaer, udstillingen berører.

Klæd dig ud som prins eller prinsesse
I aktivitetsrummet kan børn klæde sig ud i fine renæssancekjoler, dragter og rustninger som er kopier af rigtige dragter i børnestørrelse - og blive fotograferet i dem. De kan også skrive med fjerpen og blæk efter skabeloner fra Christian 4.s egen stilebog, farvelægge prinsessekjoler og smykker eller tegne våbenskjolde og ordener.

Børnenes Danmarkshistorie er åben alle weekender og ferier fra påske- til efterårsferien.

Sæsonaktiviteter
Med udgangspunkt i museets aktuelle særudstillinger og årets højtider arrangeres der løbende særlige aktiviteter for børn. Følg med på www.dnm.dk.

Åbningstider / Tidspunkter

13/04/2019 - 20/10/2019 Lørdag, Søndag 10:00 - 17:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Frederiksborg Slot
3400 Hillerød

Telefon

+45 48260439

Fakta

  • Type

    • Historisk museum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.299344499
Latitude : 55.933693899