Arboretet i Hørsholm

Arboretet i Hørsholm er Danmarks største samling af træer og buske. For den have- og naturinteresserede er det på alle årstider en dejlig oplevelse at går rundt i den smukke, naturprægede park blandt ca. 2000 forskellige vækster. 

I maj måned blomstrer den imponerende samling af rododendron, og i efteråret er der en sand farveeksplosion af glødende høstfarver. Der er gratis adgang.

Til undervisning og forskning

Arboretet ejes af 15. juni Fonden, og benyttes i forbindelse med undervisning og forskning i genetik, botanik- og planteanvendelse.

Åben for alle

Parken er åben for alle, dagligt fra kl. 7.30 til solnedgang. Der er gratis adgang. Du kan downloade turfolder med kort over Arboretet her

Få en guidet rundvisning

Der afholdes løbende guidede rundvisninger i Arboretet, hvor forskere, medarbejdere eller studerende fortæller om deres forskning og de spændende træer i samlingen. Rundvisningerne er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Se hvornår der næste gang er rundvisning her

Hvor står træet?

Arboretet har udviklet et plantesøgningsprogram, hvor både private og professionelle kan søge efter specifikke planter og få dem vist på et kort med tilhørende data og position. Læs mere her

Terapihaven Nacadia

Terapihaven Nacadia ligger som en del af Arboretet. Den åbnede i 2011 og er Danmarks første forskningsbaserede terapihave. Haven indgår som del af behandlingen af stressramte, blandt andet bruges den til at hjælpe soldater, der lider af sygdommen PTSD.

Behandlingerne følges nøje af en række forskere, så der indsamles systematisk viden om, hvilke aktiviteter og oplevelser i haven, der har helbredende virkning.

Med Terapihaven Nacadia er der dermed skabt en unik vidensplatform for behandling af stressramte, hvor koblingen mellem haveanlæg, fysiske rammer, forskning og stressbehandlingen kan fungere som model for fremtidige terapihaver.

Helseskoven Octovia

Ophold i naturen styrker det mentale helbred. Helseskoven Octovia er en rekreativ skov, som med otte forskellige rum kan bidrage til at styrke dem, der opholder sig i dem. Formålet er at forebygge, så mennesker undgår psykiske vanskeligheder.

Helseskoven Octovia og Terapihaven Nacadia er begge en del af Natur-, Sundheds- og Designlaboratorium, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet driver i Hørsholm. Skoven bruges til forskning, uddannelse og formidling. I helseskoven foretager forskerne blandt andet fysiologiske målinger og andre tests på forsøgspersoner, for at skaffe bedre viden om sammenhængen mellem natur og helse.

Senere skal den viden så oversættes til nogle konkrete værktøjer, som planlæggere, kommuner og arkitektfirmaer kan bruge, så naturens elementer bliver brugt mere bevidst og målrettet.

Download folder om Terapihaven Nacadia og Helseskoven Octovia

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Kirkegårdsvej 3a
2970 Hørsholm

Fakta

  • Type

    • Inspirationshave
    • Forstbotanisk have
    • Botanisk have

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.507873415161
Latitude : 55.867006367944