Feriehuse i Nordsjælland

I Nordsjælland finder du flere feriehusudlejningsbureauer som vil hjælpe dig med at få en god ferie. Feriehusene ligger ved strande langs den danske riviera, inde i landet tæt på byer som Hornbæk og Tisvildeleje.

Alt godt over og under havet for hele familien – også i regnvejr

Dag 1

• Ankomst til Sankt Helene Feriecenter, Tisvildeleje. Det er det perfekte sted for hele familien. Her er husdyr, sommeraktiviteter og naturlegepladser.
• Og så ligger det ikke langt fra strandene ved rivieraen, som er blandt landets bedste. Klart vand. Rent sand. Lavvandet og børnesikkert med livreddere.
• Tag en tur ind til byen og gå ikke glip af loppemarkedet, som hver lørdag byder på lækkerier.

Uhøjtidelig luksus Langs Den Danske Riviera

Dag 1

• Ankomst til Helenekilde Badehotel
• Lad op til et par dejlige dage langs Den Danske Riviera - gå på standen inden middagen – hop en tur i Kattegat. Forkæl også jer selv med en ½ times massage af badehotellets massør.
• Middagen indtages på hotellets terrasse.

Badevand, sikkerhed og strandaktiviteter

Hvor Kattegats rene vand skyller op på Nordsjællands kyst ligger en næsten 100 kilometer lang perlerække af strande, som byder på store oplevelser til både børnefamilier, naturelskere og de eventyrlystne. Den fantastiske og stort set uspolerede kystlinje, der bugter sig hen over toppen af Nordsjælland, starter helt mod vest i Hundested, hvor Trekanten breder sine vinger af sand, videre mod børnevenlige Nødebohuse og til den skønne strand ved Liseleje.