Rudolph Tegners Museum & Statuepark

På RUDOLPH TEGNERS MUSEUM OG STATUEPARK finder man kombinationen af arkitektur på højt niveau kombineret med en interessant billedhuggers værker  - placeret i en storslået natur.

I statueparken står skulpturerne med himlen og lyngen og vandet i det fjerne, som baggrund. Statueparken er velegnet til ture hele året rundt mens museet der fortæller om den, i sin samtid, provokerende kunstners kamp og kærlighed til sit metier, holder åbent i sommerhalvåret. Museet og stedet ligger som en tidslomme, hvor man bliver draget ind i den magi der omslutter det og suger tiden og resten af verden ud af ens bevidsthed. Der findes ikke et lignende sted nogen steder i verden.

Når man træder ind af den lille men markante museumsdør bliver en forunderlig verden blottet. Følelsen af at træde ind i et kæmpe skattekammer, hvor skattene er de enorme skulpturer som kunstneren var så glad for at lave, opstår idet museet kun har ovenlysvinduer og at den storslåede oktagonale midter sal er 11 meter høj.  Museet er et enkeltmands museum som viser kunstneren Rudolph Tegners (1873-1950) værker gennem hele hans liv. Her kan man finde den første lille ler skulptur og se det sidste store uafsluttede værk. Han var meget flittig og kompromisløs kunstner som søgte efter noget andet end den detaljerigdom skulpturer ellers indeholdt i hans samtid. Han afsluttede kunstakademiet efter 2½ år og var blevet udråbt til at være det største billedhugger talent efter Bertel Thorvaldsen. Hans udtryk bliver domineret af hans interesse for symbolisme og hermed får hans skulpturer også et sjæleligt udtryk.

Der er et Traktørsted som er tilknyttet museet. Der er åbent i museets åbningstider hver weekend og dagligt i juni, juli og august (ellers på forespørgsel). 

Museet er velegnet for børn og der er gode klatretræer i Statueparken. Man kan følge en skattejagt eller et orienteringsløb under besøget, som giver viden om værkerne. Er man selv kreativ kan man besøge tegneværkstedet på 1. salen hvor der ligger tegneark som skal farvelægges med Tegners værker eller selv låne en plade og tage rundt i samlingen og forsøge at skitsere skulpturerne.

Bemærk man kan cykle hen til museet men det er ikke tilladt at cykle eller medbringe hunde i parken. Picnic i Statueparken er tilladt.

Museet afholder en række aktiviteter som kan ses i kalenderen på www.rudolphtegner.dk. En af de mere populære årlige begivenheder er Stearinlysfesterne som altid afholdes den første fredag i september og den følgende lørdag. Stearinlysfesterne er en forlængelse af de fester som ægteparret Rudolph og Elna Tegner holdt i årene fra 1912 og frem til 1926, hvor de indbød kunstnere og venner til dans og chianti hele natten i atelieret som kun var oplyst af stearinlys. Stearinlysfesterne i vores dage består af en koncert af en eller flere anerkendte kunstnere i skæret fra hundredvis af stearinlys som gradvist tager over når mørket falder.

Museet i punktform:

- Kombination af arkitektur, skulptur og natur
- Permanent udstilling af skulpturer
- Løbende særudstillinger i sidehallen
- Årlige arrangementer: Stearinlysfesten, tegnekurser, omvisninger, i år havde vi open air film, nordkystfortællere, mindre koncerter, korkoncerter, efterårsferie arrangement for børn.
- Parken er fredet og ligger således at man kan se havet fra det øverste punkt.
- Vegetationen er vild og med lyng. Den holdes nede af græssende får om sommeren.
- Placeret 14 skulpturer.
- Cafen TRAKTØRSTEDET har åbent i weekenderne og alle åbningsdage i juni, juli og august. Man kan købe drikkevarer, kaffe, the og kage, og en let frokostanretning.
- Man må ikke cykle eller medbringe hund i parken men godt lave picnic


Man kan købe en fællesbillet til de tre museer Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Esrum Kloster og Møllegård og Munkeruphus her

Åbningstider
15/04/2016 - 31/05/2016 Tirsdag - Søndag 12:00 - 17:00
01/06/2016 - 31/08/2016 Tirsdag - Søndag 11:00 - 18:00
01/09/2016 - 18/10/2016 Tirsdag - Søndag 12:00 - 17:00

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Museumsvej 19
3120 Dronningmølle

Telefon

+45 49719177

Fakta

  • Faciliteter

    • Medbragt mad er tilladt
    • Restaurant/Cafe
    • Parkeringsplads for busser
  • Type

    • Kunstmuseum

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 12.400768
    Latitude : 56.086309

Del denne side