Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er UNESCOs verdensarv

D. 4. juli 2015 fik Nordsjælland endnu en fornem placering på UNESCOs verdensarvsliste med optagelsen af Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Store Dyrehave ved Hillerød, Gribskov og Jægersborg Dyrehave er nu officielt en del af hele verdens kulturarv.

Christian d. 5.s landskabsdesign
Det var kong Christian d. 5. som i 1680erne, inspireret af besøg på pragtslottet Versailles, omdannede de kongelige nordsjællandske jagtmarker til parforcejagtsystemet. Parforcejagt går ud på at ryttere og hunde jager en kronhjort til udmattelse, hvorefter kongen eller den fornemme gæst får æren af at dræbe dyret med sværd eller spyd. Landskabet blev udformet med snorlige skovveje i et mønster af stjerner, omgivet af kvadrater, som i en barokhave. Der var således tale om en storslået iscenesættelse af den enevældige konges magt over naturen.

Begrundelsen
UNESCO- komiteen begrunder bl.a. sin optagelse med at Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er ”et usædvanligt og velbevaret eksempel på hvordan den europæiske baroks værdier blev omsat i design af naturen.”

Organisation og sekretariat
Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er som projekt forankret på Museum Nordsjælland. Projektet drives, udvikles og formidles i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland, Naturstyrelsen Hovedstaden, Slots- og Kulturstyrelsen, Det Grønne Museum, samt Allerød, Fredensborg, Gribskov, Hillerød, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.

Læs mere her

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

3400 Hillerød

Telefon

+45 41 96 36 42

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.358099931153
Latitude : 55.912465348809