Nordsjællands Veterantog kører julen ind

Tag hele familien med på en skøn og stemningsfuld juleudflugt når Nordsjællands Veterantog traditionen tro kører juletog til Rosendal Julemarked i Nordsjælland. I år er det også muligt at tage Juletoget til Kronborgs populære julemarked. Alle weekends fra d. 18. november til d. 17. december kan I komme tøffende og dampende gennem det smukke Nordsjællandske landskab.

Gården Rosendal er fra 1826, og danner den perfekte ramme omkring et autentisk julemarked. Her findes alt hvad hjertet kan begære af julerier: Smukke juletræer, pyntegran, juledekorationer bearbejdet af Tina Lindblad samt julepynt fra Brink Nordic, Aspegren, Maileg og Blomingville. Prøv egnens dejlige lammepølse, Rosendals røgede dyrekølle, og en særlig australsk portvin samt lækker chokolade fra Summerbird.

Klap bondegårdsdyrene
Der er også bondegårdsdyr, til glæde for store og små – grisene frk. Jensen og frk. Pedersen og deres kusiner – høns, ænder, gæs, kaniner og kalkuner. Hele julesæsonen kommer hestene også på besøg hver lørdag og søndag fra kl. 11-15. Alle dyr kan klappes og er vant til kærlige hænder.

Dampende varme drikke
Nyd et glas dampende varm gløgg med æbleskiver, eller til børnene kakao, mens i sidder ned og nyder den dejlige julestemning.

Fæld dit eget juletræ
Årets juletræ kan du selv fælde på Rosendal. Det bliver pakket i net, så det er nemt at håndtere, og i toppen af træet bindes et manilamærke, som udleveres af togpersonalet. Rosendal kører træerne ned til toget, så du slipper for besværet. Husk at oplyse til juletræssælgerne, at du er passager på veterantoget.

Kronborgs julemarked
I de to første weekender af december er Danmarks prægtige renæssanceslot Kronborg rammen om et af landets største julemarkeder med kvalitetsvarer, madmarked og familiehygge. I slotsgården glimter lysene fra juletræerne, og duften af friskfældet gran og nybagte æbleskiver spreder sig. Børnene kan få én på juleopleveren med Eventyrteatrets juleforestilling, børneværksteder, højtlæsning og ponyridning. For de voksne gæster lokker Kronborg blandt andet med ølsmagning, julejazz og gospelkoncerter.

Juletogets afgangsstationer
Juleveterantoget afgår fra Hellerup via Helsingør og fra Hillerød via Græsted som følger:

Dieseljuletog fra Hillerød - Græsted - Rosendal. Weekenderne 18., 19., 25. og 26. november
Dampjuletog fra Hellerup til Kronborg. Weekenderne 2., 3., 9., og 10. december
Dampjuletog fra Hellerup til Rosendal. Weekenden 16. og 17. december

Billetter
NB! Sælges kun via www.veterantoget.dk fra slut oktober! Billetter sælges som returbilletter med pladsreservation.

Læs mere og find køreplaner på Nordsjællands Veterantogs hjemmeside her  

 

Åbningstider

18/11/2017 - 19/11/2017 Lørdag, Søndag
25/11/2017 - 26/11/2017 Lørdag, Søndag
02/12/2017 - 03/12/2017 Lørdag, Søndag
09/12/2017 - 10/12/2017 Lørdag, Søndag
16/12/2017 - 17/12/2017 Lørdag, Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Græsted Stationsvej 84
3230 Græsted

Telefon

+45 48392554

Fakta

  • Type

    • For børn
    • Anden begivenhed
    • Jul
    • Julemarked
    • Store lokale begivenheder
    • Historie

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.286559
Latitude : 56.072776