I det smukke landskab ligger en af vores perler, Esrum Kloster, som blev grundlagt i 1151. Man spiser godt i Esrum, og alt er hjemmelavet. Nyd et måltid i den lyse og hyggelige café på Møllegården eller i Broder Rus.

Esrum Kloster er et fantastisk sted. I cistercienserklosteret fra midten af 1100-tallet, oplever I bl.a., hvordan munkenes hverdag har formet sig.

Nu kan du opleve klosterkøkkenet - traditionelle retter med et tvist, fremstillet af nordiske råvarer, kærlighed til munkenes fadebur og ikke mindst masser af tid.

I den hyggelige butik finder du mange lækre sager - alt fra hjemmelavet salt til ny brygget øl

Middelalderdage på Esrum Kloster

Gå ikke glip af Esrum Middelalderdage - riddermarkedet på Esrum Kloster

Tredje weekend i juni, 18.-19. juni 2016 omdannes klostret, klostergården og den store eng til middelaldermarked anno 1300. Træd ind i en verden af kræmmere, gøglere, kvaksalvere, dansere, trubadurer, riddere, munke, helstegte pattegrise, klosterøl i stride strømme og fristende varer.

Middelalderen er tilbage - farverig, forførende og facinerende!

Noget for enhver

Om du kommer i bil, på cykel, som vandrer ellermåske med kano - så er der altid noget dejligt, der venter dig i Esrum.

Her kan du fordybe dig i den mere end 800 år gamle bygning og fortælling om munke og middelalder, du kan gå i Klosterkælderen med madoplevelser og masser af lækre varer på hylderne, du kan indtage duftene fra Klosterhavens gamle urter, deltage i de mange aktiviteter og skylle det hele ned med et glas skummende klosterøl i Møllecaféen eller i den stemningsfulde klostergård.

Måltider og markeder - få historien ind med skeer

Inspireret af middelalderens madtraditioner kan du opleve en række autentiske arrangementer, der tager udgangspunkt i datidens "jord til bord" - lokalt dyrkede råvarer og unikke smagssammensætninger. Kort sagt kan du få historien om middelalderen ind med skeer! Besøg Esrums mange markeder: Ølfestivalen hvor du kan smage, dufte og lære om ølbrygning. Havefesten hvor du kan få noget af paradisets have med hjem og lære om nordiske urter. Deltag i sommerens Høstfestival, hvor du i den grad kan få lov at smage på Nordsjælland og årets julemarked hvor du kan fylde kurven med masser af kvalitetsvarer fra Frankrig og Nordsjælland. Derudover kan du opleve Esrums legendariske madfortællinger - fra det overdådige Middelaldertaffel til den uhyggelige Allehelgens aften, eller spise dig mæt i Esrums version af folkekøkkenet hver anden torsdag under hvølvingerne i klosterkælderen.

Du finder det hele på www.esrum.dk

Madfortællinger, høstfestival, vandrerture, familieløb, ferieaktiviteter, julemarkeder og meget andet - se de mange aktiviteter og køb billet på hjemmesiden. Her kan du også se åbningstider, transportoplysninger, du kan også abonnere på nyhedsbrev eller "like" Esrum Kloster & Møllegård på facebook. 

Træd ind i en helt anden verden tredje weekend i juni, 18.-19. juni 2016

Se stemning fra riddermarked på Esrum Kloster 2013