Badeferie som i gamle dage

 

 

 

Liseleje er en af de byer på nordkysten af Nordsjælland, som har formået at bevare den autencitet, som man husker fra de gode gamle dage. Liseleje rummer hyggelige butikker, hvor indkøbene foretages i en venlig og imødekommende atmosfære og med gode fødevarer, såsom bager, grønthandler og købmand og en tøj- og gaveforretninger.

Overnatningsstederne omfatter både bed & breakfast foruden de mange omkringliggende sommerhuse. Hyggelige restauranter og caféer står klar til at stille både sulten og tørsten.Turistbureauet, som er åbent i skolernes sommerferie, hjælper gerne med at vise vej til oplevelserne, og har du børn, så er den store naturlegeplads, Havtyren, en tur værd i sig selv. 

Velkommen til Liseleje – badeferie som i gamle dage

 

 

 
 

Liseleje kort

Havtyren Naturlegeplads

På Lisehøjvej i Liseleje ligger den populære naturlegeplads Havtyren, som udover Havtyren rummer gynge, rutsjebane, balancebomme, stativer til armgang mm.

 


Liselegeland

Liselegelandet

Lige over for Danmarks største naturlegeplads Havtyren og kun 100 meter fra den børnevenlige strand ligger Liselegeland. Her er en fin bane med elektriske biler, som børnene selv kan styre. Her er også en adventure minigolfbane, hvor hele familien kan udfordre hinanden. Den gode is nydes i isbaren ved siden af, og skønne naturoplevelser venter lige på den anden side af vejen og kun et stenkast herfra venter den store dejlige og børnevenlige sandstrand.

Kunst i Halsnæs

Tag på rundtur til alle de skønne gallerier og kunsthåndværkere året rundt

Skønne naturoplevelser i Halsnæs

Her i Halsnæs befinder du dig aldrig langt fra hav, fjord, sø, skov eller grønne arealer. Her er et væld af aktivitetsruter, cykel- og vandrestier, som indbyder til aktivitet i naturen. 

Nordkyststien -Rute 47

Af den smukke Nordskyststi kan man med udgangspunkt i Liseleje, cykle enten mod Hundested eller mod Tisvildeleje. Ruten strækker sig helt fra Hundested og til Helsingør og har cykelrute nummer 47.

Der findes to brochurer. Den ene gælder fra Hundested - Gilleleje og den anden fra Gilleleje-Helsingør.


Transport i Nordsjælland

Kom let til og fra og omkring i Nordsjælland – med tog, bus, færge m.m.