Maritimt Center Helsingør

Velkommen til Maritimt Center Helsingør. Vi bor på Nordhavnen - midt i Helsingørs skønne havnemiljø. Her udlejer vi både og joller til lystfiskeri, til et besøg i en hyggelig havn på Hven eller på svenskekysten, til en tur på sundet med familien eller til noget andet spændende, som er muligt, når man har en båd ved hånden. Lige udenfor har du verdens bedste vand at sejle og fiske i.
Vi har indendørs bådudstilling med salg, og vi påtager os at udføre eller formidle alle reparationer og service på alle typer både - ligesom vi tilbyder vinteropbevaring. I samme hus har vi sejlmageri, OneSails, som designer og fremstiller højteknologiske racingsejl, langtidsholdbare cruisingsejl, og ikke mindst opmåler og syr alle typer presenninger og sprayhoods.
Som maritimt center gør vi noget utraditionelt - vi interesserer os for, om vores kunder får en totaloplevelse, når de besøger os. Vi tilbyder gerne at tilrettelægge dit visit med alt fra overnatning og lokale events til kulinariske oplevelser - med eller uden fisk. Vi vil bare gerne have, at du får en rigtig god oplevelse.

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Nordhavnsvej 2 B
3000 Helsingør

Telefon

+45 27794900

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.614420679819
Latitude : 56.041014529279