Knejpe Festival

Stemningsfulde og skibskæve Knejpe Festival klar til syvende svingom! 

Sanddru sømandsviser møder vindblæst verdensmusik, når Danmarks mest autentiske og havombruste festival byder sine gæster på masser af sømandsmusik fra nære og fjerne himmelstrøg og genfortæller Helsingørs – og Danmarks – historie som søfartsmetropol. Ikke færre end 64 gratis koncerter rundt om på Helsingørs hyggelige små knejper kan opleves i dagene fra fredag den 6. oktober til lørdag den 7. oktober.  

 

Pirater i provinsen 

Skumsprøjt og saltvand er dybt integreret i Helsingørs DNA. Tiden som sundtoldsby og historisk port ud mod verdenshavene fejres på behørig maner, når Knejpe Festival hvert år i oktober stævner ud og hylder den musik, der har fulgt de søfarende på alverdens kontinenter. I år er ingen undtagelse, hvor markeringen af 100-året for Danmarks overdragelse af de tre vestindiske øer til USA også har fundet vej til festivalen. Publikum kan derfor også glæde sig til et specielt event på Toldkammeret, hvor temaet iscenesættes gennem foredrag og koncert med historisk fortælling og masser af calypso.  

 

Årets lineup

Vanen tro byder vi på et broget og bredt udsnit af sømands- og verdensmusik; Der er både folkemusik for fulde gardiner, spoken words og helt old school sømandsviser. Festivalens mere eksotiske tilsnit er dels båret frem af årets vestindiske tema, hvor Steven Hart og calypso-bandet Polcalypso er at finde på programmet. Og så glæder vi os også til at præsentere et mere skævt univers, der bl.a. bringer fantastiske Dennis Agerblad Band og TS Hoeg og Frimann på banen.

Sømandens byvandring

Oplev Knejpe Byvandringerne under festivalen, hvor byens fortæller-troubadour André Andersen vil stå for et par byvandringer gennem Helsingørs stræder med masser af anekdoter og løgnagtige sandheder om livet på havnen og knejperne. Her kan man tage tilbage til den tid, da Helsingør havde flere end 100 bryggerier og tilsvarende brændevins-brænderier.

Byvandringen er Lørdag d. 7 oktober kl. 12 og kl. 14. Prisen er mellem 80-140 kr. pr. person.

Køb billetter til byvandringen her og find facebook eventet her

Åbningstider

06/10/2017 - 07/10/2017 Fredag, Lørdag

Pris

Entré

Gratis

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Allegade 2, Kulturværftet
3000 Helsingør

Telefon

+45 41 86 98 01

Fakta

  • Type

    • Festival
    • Musik
  • Udvalgte events

    • National event

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.614117
Latitude : 56.037771