©  Foto:

Hundested Sandskulptur Park

Fra 17. maj til 20. oktober fylder Hundested Sandskulptur Park endnu engang havnen i Hundested med smukke sandkunstværker formet af kunstnere fra hele verden. Mere end 700.000 gæster har gennem årene sat deres fodaftryk i sandet omkring festivalens forunderlige skulpturer, og i år venter endnu et fantastisk program med kunst og underholdning for store og små.

Velkommen til Hundested Sandskulptur Park 2024 med temaet: Tro og overtro. Alt er mulig for den der tror!

Mennesket har alle dage haft tro og overtro som rettesnore i livet. Fortællinger spundet af visdom og morale har lydt omkring bålet siden tidernes morgen, ombord på søfarernes skibe og på de store lærreder. Vi søger fællesskab omkring værdier, der kan give os ro og retning.

Fra sandskulptur parken på Hundested Havn stævner fortællingerne ud for 13 år i træk. Mon der findes gyldne sandheder i sandskulptørernes fortællingerne, der kan rumme hele menneskeheden? Kom og oplev verdensberømte sandskulptører skildre tro og overtro i gyldne sandkorn.

Slip kreativiteten løs

Hundested Sandskulptur Park blev begyndt med ønsket om at skabe en attrak­tion, der kan give liv på den lokale havn – med udkig til verden. Arrangementet er både sjovt og inspirerende, og udover at du kan se kunstnernes mesterværker, er der også mulighed for at afprøve egne evner som sandskulptør.

På det store børne­område kan hele familien udfolde kreativi­teten med aktiviteter som sandformning, sandmaleri og skattejagt. Når det er tid til en pause, kan I nyde en medbragt madkurv på en af festivalens mange indendørs-og udendørspladser eller lægge vejen forbi den hyggelige Café Skipperstuen, der byder på alverdens lækre forfriskninger.

Oplev kunstnerne arbejde med skulpturerne

I de første åbningsdage kan du følge med i opbygningen af årets sandskulptur park. Gå ikke glip af denne helt specielle oplevelse, når du får indblik i den kunstneriske proces med at skabe de store sandskulpturer. Kunstnerne arbejder dagligt fra kl. 10-12 og 13-17.00.

Parken er både sjov og inspirerende, og der er rig mulighed for at skabe sin egen sandskulptur. På pladsen kan børn og barnlige sjæle udfolde kreativiteten med forskellige aktiviteter og fordybe sig i sandet. Caféen byder på forfriskninger, mens ungerne hygger sig i sandkassen.

Friskbrygget kaffe, lækre kager, is, øl, vin og vand, souvenir, postkort m.m. På området findes borde, bænke og overdækket terrasse. Madkurv kan medbringes.

Praktisk information

  • Periode: 17.maj - 20. oktober 2024.
  • Betalingskort: Vi tager imod Dankort, Visa og de gængse betalingskort.
  • Billetpriser: Se hjemmeside for priser

Aktiviteter for hele familien

Både inde og ude findes et kæmpe børneområde, hvor hele familien kan slå sig løs med forskellige aktiviteter.

  • Sand: Afprøv dine evner som sandskulptør
  • Sandmaleri: Skab fantastiske sandmalerier på de opstillede glasborde med sand
  • Film: Gense kunstnernes arbejde i en video, der følger processen dag for dag
  • Skattejagt
  • Der kan købes is, øl, vand, kaffe m.m. i cafeen
  • Madkurv kan medbringes.
  • På området findes der ude/indendørs siddepladser
  • Hunde er velkomne, men skal holdes i snor.

Isefjordsbilletten

Tur/retur færgebillet Rørvig-Hundested for gående + entré til Sandskulptur parken. Se hjemmeside for priser. Billetten kan KUN købes ved færgens billetsalg i Rørvig og gælder KUN for passagerer fra Rørvig siden af.